Only in America live - en talk om det amerikanske valg

Følger du også skamløst meget med i den amerikanske valgkamp? Så kom til det store præsidentvalgshow i Bremen Teater og mød værterne fra radioprogrammet Only in America! TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster og forfatter og kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb guider dig igennem det vildeste, tætteste og mest uforudsigelige præsidentvalg i mands minde.

Hvordan kan en dømt kriminel som Donald Trump stadig være konkurrencedygtig efter at have opildnet til stormen på Kongressen? Får vi Handmaid’s Tale-agtige tilstande i Amerika, hvis Trump vinder valget? Eller kan Kamala Harris skrive historie og blive landets første kvindelige præsident? Og hvilken støtteerklæring vil man som præsidentkandidat hellere have: Taylor Swifts eller Elon Musks? Spørgsmålene er mange, så tag en ven i hånden og få verdens vigtigste valg fordøjet på en sjov og informativ måde sammen med Frederik og Mirco.