Komiker og entertainer i verdensklasse
Christian Fuhlendorff
Christian Fuhlendorff er en mand med mange talenter. Hans repetoire tæller både liveshows, TV, manuskriptforfatning, podcastvært m.m. Han er indsigtsfuld, kvik, overvejende, og så er han selvfølgelig hylende morsom.
Christian kan bl.a. bookes til:
- Foredrag
- Comedy
- Vært / Konferencier
- Talks / Debat
Booking af Christian Fuhlendorff
Book Christian Fuhlendorff , som er kendt som improvisationens mester og hører blandt de absolut sjoveste, danske stand-up komikere. Han brød for alvor igennem i 2007 med Mit første one-man show og har siden høstet den ene 5 stjernede anmeldelse efter den anden for sine finurlige betragtninger og udødelige jokes. I Christians univers kan alt blive sjovt, uanset om det drejer sig om et strygejern eller tidens aktuelle begivenheder. Han skåner ikke sit eget privatliv, og hans mange fans er efterhånden på fornavn med både hans kone Karina og børnene.
Derudover er Christian Fuhlendorff er fremragende foredragsholder, hvor han ærligt deler ud af sit liv med ordblindhed, fejldiagnoser, specialskoler mv
Du skal booke Christian Fuhlendorff fordi…
han er en altomfavnende komiker, der leverer hver gang – uanset om du jonglerer tal eller høvler gulve til hverdag. Hans professionelle tilgang til underholdning har gjort ham til et elsket ansigt på både DR1 og TV2. Hans alsidighed giver ham samtidig tilstrækkelig båndbredde til også at skabe mere niche-præget indhold på kanaler som TV2 Zulu, hvor han har lavet tv-serierne Kristian, Christian og de skøre riddere og været vært for Zulu Awards.
Men Christian er heller ikke bange for at tage fat på dybere emner. Igennem hans karriere, har han blandt andet underholdt os med anderledes versioner af både biblen og verdenshistorien, ligesom emner som hans diagnose som barn og tidligere stofmisbrug, har været genstand for fantasifulde fortællinger spækket med punchlines.
Christian Fuhlendorff er ikke kun en stand-up-komiker; han har også imponeret som skuespiller, blandt andet i stykket Mågens på Nørrebro Teater, en løssluppen fortolkning af en Tjekhov-klassiker – og som vært for tv- og podcast-programmer, der spænder fra underholdning og rollespil til dybe samtaler med spændende personligheder.
Uanset hvilken disciplin Christian kaster sig over, er han i en klasse for sig selv. Han formidler selv de mest komplicerede emner på en jordnær og vanvittig morsom måde. Som han selv siger: “Jeg lever af at få folk til at grine. Nogle gange får jeg også folk til at tænke, men det vigtigste er grinene. Og det har jeg gjort siden 2001.”
Fuhlendorff kan i 2024 opleves live med sit nye one-man show ÆRLIG TALT – se hvor du kan opleve ham tæt på dig.
TV
Fuhlendorff og de skøre riddere (2022). TV2 med bla. Mahamad Habane, Eva Jin & Martin Johannes Larsen
Zulu Open Mic (2020-2022) Vært TV2 Zulu
Stemmernes Tårn (2020-2021), TV2
Hånd i hånd (2018), Viaplay med bl.a Rasmus Bjerg, Esben Dalgaard (Christian var idé mand bag denne produktion)
Det sene show (2016), Aften show med Christian som vært
Rundt på gulvet (2013-2014), Quiz show med Christian som vært
Husk lige tandbørsten (2012), En ny udgave af det gamle klassiske program – Sendt på DR1.
Zulu Awards (2013), Ét af Danmarks største award shows
En gang for alle (2013), Debat program på TV2 Zulu
Livet i nødsporet (2011), Sammen med kollega Tobias Dybvad optrådte Christian 28 dage i træk, fordi de havde skattegæld
Kristian (2009-2010), TV-serie, som Christian både har skrevet og medvirket i
Radio & Podcast
Op af Kaninhullet – DR Lyd – om Myter og konspirationsteorier (2022)
Hva´så?! forklare alt (2022…)
Hvad så?!’ (2018- …), Uformel podcast med kendte danskere
Stemmernes Tårn
Gandi (2014), Christian var vært på radioprogrammet på P3 sammen med David Mandel
Ærlig Talt (2024)
Det sjovt (2021-2022), one-man show
Går over i historien – del 1 + 2 (2018-2019), En historielektion forklædt som stand-up
Det er ligegyldigt hva’ andre tænker, ikk? (2016), one-man show
For at gøre en kort historie lang (2014), stand-up show om opskriften på lykke
Enestående (2012), i Enestående gør Christian status over sine 30 år, som blandt andet har indeholdt stofmisbrug, børn, fast forhold m.m.
De Udvalgte (2009), stand-up show med Brian Mørk, Tobias Dybvad, Christian, Michael Schøt og Anders Fjelsted
Mit første one man show (2007), Christians første one man show
Comedy Aid
Talegaver til børn (2007), et årligt tilbagevendende stand-up show
Biblen (2006), stand-up show med kollega Brian Mørk
Foredrag med Christian Fuhlendorff
En barndom med ordblindhed og fejldiagnosticering
Oplev et Foredrag om ordblindhed – Kan man være ordblind og faktisk leve af ord? Kan man gå på specialskole i en stor del af sin skoletid og alligevel være så godt begavet, at man suverænt vinder Stormester som voksen? Nu kan du også opleve Christian Fuhlendorff med hans indsigtsfulde foredrag om en barndom med fejldiagnosticering, ordblindhed og om at finde sin egen vej igennem det. En snak hristian også taler åbent og ærligt om i DR programserien “Hvad fejler Fuhlendorff” – Hvor man følger hans rejse i gennem udredning – men nu som voksen.
Begrænsninger er ikke nødvendigvis en dårlig ting
Her er, hvad voksne Christian Fuhlendorff siger til den 7-årige version af sig selv: ”Som lille dreng, forstår man ikke, at dét at have begrænsninger, ikke nødvendigvis er en dårlig ting, for man vil bare gerne kunne og være ligesom alle de andre. Man vil gerne passe ind, men det er svært, når dem man går i klasse med læser bøger, mens man selv kigger i Anders And blade og gætter på, hvad det mon er, de siger i taleboblerne.
Men bare rolig, det skal nok gå og lige netop denne begrænsning, bliver en af de vigtigste faktorer for, at vi 2 udvikler en evne til at tænke anderledes. Noget der i dén grad kommer os til gode som voksen. Ordblindhed er ikke et skridt tilbage, det er mere et genialt tilløb til livet. Og ordblindhed er heller ikke noget, der gør, du skal stå stille. Du skal bare finde din egen vej, og hvem gider også at tage den vej, alle de andre tager? Jeg siger ikke, det bliver let, men det er der intet i livet der er, og jeg lover, at det bliver lidt sjovere, og at der er mange, der gerne vil gå sammen med dig.”
Fra specialskole til folkeskole
I foredraget fortæller Fuhlendorff om sin skoletid, og om den modstand han stødte på, men også de gaver han fik i processen. Han fortæller om sin tid på specialskole, og om hvordan det var at vende tilbage til den almindelige folkeskole. Han fortæller om, hvordan han stadig støder på sin egen ordblindhed i dag, men også om, hvordan han i stedet for at give op, opfinder sine egne, unikke måder at løse udfordringerne på. Og så svarer han også meget gerne på de spørgsmål DU har. Det bliver ærligt, sårbart og – som ALTID med Fuhlendorff – ret sjovt.
Turnéer med Christian Fuhlendorff
Videointerview
Forespørg booking på
Christian Fuhlendorff
Udfyld formulararen med dine oplysninger og vi vil kontakte dig hurtigst muligt på din forespørgsel. Du er også velkommen til at ringe til Cecilie.
- Dækker hele Danmark
- Også uden for Danmarks grænser
- +10 års erfaring inden for branchen
- Gratis og uforpligtende forespørgsel