Booking af Anders Lund Madsen

Entertainere, Foredragsholdere, Komiker til julefrokoster i hele Danmark, Konferencierer / Værter, Optræder på engelsk, Quiz & Banko mv

Anders Lund Madsen har, siden han var en ung mand​, arbejdet ekstensivt indenfor både avis-, fjernsyns-, radio- og podcastmedierne​. ​
Anders Lund Madsen​ ​er bredt funderet rent fagligt, og hvis ikke han kender emnet, så er han endog meget interesseret i at tilegne sig det. Så bare fyr løs. Jo værre jo bedre. Det kan ikke gå galt.

Anders Lund Madsen kan blandt mange andre ting, være vært, moderator, ordstyrer mv. Derudover kan holder han foredrag om:

  • Målrettet /skræddersyet optræden i samarbejde med kunden – Jo værre, jo bedre. jo svære jo sjovere 
  • Det kan ikke gå galt – Anders på slap line, krydret med quiz
  • Bæredygtighed & klimabevisthed, Atomkraft – ikke fordi kan hævder at være blevet klimaekspert
  • Døden, aktiv dødhjælp. selvmord  & livets svære perioder –uden at knuge forsamlingen sammen til en hård kugle af sortsyn 
  • Cybersikkerhed for sjov – oplysning om den psykologiske side hackerangreb – sammen med datagidselsforhandler Michael Andersen
  • Når katastrofen rammer – sammen med katastrofeforsker Rasmus Dahlberg
  • Snak om alting – i sammen med broderen Peter Lund Madsen

Og mange andre emner

Der eksisterer ikke et menneske med sikrere hænder og roligere indstilling til formidling fra scene til publikum end ​Anders Lund Madsen Han er aldrig nervøs, han er tålmodig og fornuftig og til at stole på, han kommer ikke for sent, og han kan sine ting. Og så er han intelligent, hvilket er en fordel, hvis man for eksempel ønsker af få formidlet svært tilgængeligt stof på en underholdende måde, uden at det bliver pjattet.

Du skal booke Anders Lund Madsen, fordi …

hans superevne er stemning, og hvis du for eksempel arrangerer en begivenhed og finder dig selv i tvivl om, hvorvidt der mon bliver den rigtige stemning, så vil det være en god ide at hyre ham til at holde et indlæg. Eller måske være vært. Eller endog begge dele. For så sker det.

 

Du kender Anders Lund Madsen fra:

  • ´Atomkraft, Ja Tak! (202) programserie DR1
  • På tirsdag skal jeg dø‘ (2022) programserie på DR1
  • Jeg vil dø’ (2018) programserie på DR1
  • Anders & Anders‘ (2016-2019), Podcast i samarbejde med Anders Breinholt
  • Du skal dø’ (2013), programserie på DR1
  • ‘​Det Nye Talkshow‘ (2009-2011), DR2
  • Gæster fra Rødby – Komik! Musik! Mystik!’ (2009)
  • ‘Helt alene’ (2009), programserie på DR2
  • Enden er nær’ (2007)
  • De Sorte Spejdere’​ (2005 til 2008​), P3​
  • Mr. Nice Guy’ Teaterforestilling med Peter Lund Mdsen(2004)
  • Zirkus Nemo​’ (1999-2016)
  • Taxa-Madsen’, DR1 (1996)

 

Tv- og radiovært. Holder foredrag om hvorledes man lever et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer ved blot at følge Anders’ tre trin.

I den alvorlige afdeling tilbyder Anders foredrag om emner relateret mod livets sværeste perioder og døden ligefrem, baseret på sine talrige programserier i radio, skrift og fjernsyn om emnet. Foredraget tilpasses modtageren, og Anders trækker her på sin erfaring med at formidle svært tilgængelige problemstillinger uden at knuge forsamlingen sammen til en hård kugle af sortsyn og tristesse. Anders har i årtier formidlet emner som død, selvmord, ensomhed og psykiske lidelser med respekt men uden berøringsangst, og han mestrer den svære samtale i en grad, der gør selv utålelige emner tålelige. Også her spiller humoren en ikke ringe rolle, om end der er længere imellem latterorkanerne, hvilket nok også er okay. Og igen: Hellere et formøde ekstra end en skuffet forventning bagefter. Og meget gerne svære opgaver!

Alvorligt, men dog ikke så korporligt sørgeligt, tilbyder Anders tillige foredrag om bæredygtighed og klimabevidsthed i en usikker verden. Ikke fordi han pludselig hævder at være klimaekspert eller mester i selvforsyning, og han er hverken veganer eller prepper, men Anders har siden 80’erne journalistisk dækket og udforsket Jordens udvikling indenfor emnerne klima, miljø, energi, diversitet og alment hvordan-synes-I-selv-det-går? Engagementet stammer helt fra barndommen med en far, der var ingeniør og opfinderen af Varmestolen og Den Termiske Mannequin og spænder over ungdommelighedens medlemskab af Greenpeace i sommeren ’83 med besættelsen af den britiske ambassade som dramatisk højdepunkt og hen til den seneste dokumentarserie, DRs Atomkraft Jatak. Anders har fulgt og forholdt sig til sin planet hele livet, og summen af disse erfaringer og observationer kan nu høstes i et foredrag, der igen individuelt tilpasset kan opleves på en måde, hvor tilhøreren bibringes en større erkendelse af problemernes omfang, uden at hun går i panik og bliver vanvittig deprimeret bagefter. For der lys for enden af tunnellen! Og man får jo ikke en masse børn, hvis man er sikker på, at Jorden er ved at gå under i næste uge, vel?

Dette er Den Store Tur. Det er fri leg. Det er hvis man ønsker sig noget godt til sig selv, til sine medarbejdere, sine venner, sine medlemmer eller sine kunder – og man har ikke et specifik emne selv.
Anders er tillige en humørfyldt foredragsholder. Hans historiske foredrag hedder Det Kan Ikke Gå Galt og handler, som titlen antyder, om, at det ikke kan gå galt.
Det er et foredragenes svar på allroundkrydderiet, og ligesom allroundkrydderiet gør det alting lidt bedre og får det hele til ligesom at glide ned. Foredraget varer mellem 45 minutter og halvanden time og kan tilpasses ethvert emne, tema og problem samt enhver virksomhed, organisation og forsamling. Der er ovenikøbet en quiz til sidst, hvor man vinder en præmie, og bagefter er alle i bedre humør, og det er ikke engang lyv.

Dette er kundens store tur. Det er det modsatte af fri leg, for her er emnet givet – af jer/dig. Og det kan i sagens natur være Hvad Som Helst. Det kan tillige være så længe som helst og endog også hvor som helst.
Hvis fx en virksomhed, der producerer kloakerings løsninger til arktiske områder er ved at forberede et arrangement for leverandørerne, og man så mangler et indlæg om hygiejnen i et historisk perspektiv – og man samtidig gerne vil have et rar dag, hvor alle føler sig godt tilpas, når de kører hjem, da er det en fortræffelig ide at sende bud efter Anders Lund Madsen.
Ikke fordi han ved noget om hygiejne i et historisk perspektiv, men fordi han gerne vil finde ud af det – plus at han evner at gøre det både klogt og sjovt samtidig, og så får kunden den gode oplevelse, de ønsker.
Han holder meget af at skræddersy sin optræden og tilegner sig med glæde nye informationer og bruger med fornøjelse energi på at sætte sig ind i selv svært tilgængelige emner. Jo værre, jo bedre. Jo sværere, jo sjovere. Hit med det. Det dødssyge behøver måske lidt mere knofedt, det decideret umulige kræver ligefrem et ekstra formøde. Men det bliver med garanti godt i enden.
Anders Lund Madsen vil meget gerne have udfordrende opgaver, jo værre jo bedre, og det er mere end okay at forvente formøder og eventuelle brainstorms i forbindelse med dette.
Fordi han synes, det er sjovt. Og fordi han holder af at lære nyt. Og fordi han er virkelig god til at formidle.

Anders Lund Madsen er en god vært. Han har udført en gigantisk mængde værtsopgaver igennem de seneste 20 år inden for alle mulige genrer. Han er ikke den vildeste og mest råbende vært på markedet, men han er uden sammenligning den mest driftssikre.

Man kan sætte ham ind en time inden show start, og det vil ikke gå galt.
Anders Lund Madsen er det trygge valg, hvis man ønsker, at arrangementet skal gå godt. I får en vært, der sørger for sit publikum slapper af og morer sig samtidig – og tiden holder, og tingene bliver gjort, og alle har det godt bagefter.

Anders er først og fremmest en god vært. Kald det ordstyrer, konferencier eller noget helt fjerde. Det handler om at være den, der er den, og Anders er den. Han har arbejdet med stort set samtlige mulige forsamlinger i det her land, og ud over en akavet optræden under et jubilæumsforedrag om ”Fremtidens Ernæring” for Suhrs Seminarium, hvor arrangørerne bagefter følte, at ”der var for lidt om fremtidens ernæring”, så har han ikke efterladt en begivenhed med utilfredse deltagere ud over ham ovre i hjørnet, som altid er utilfreds. Og ind imellem ikke engang ham! Anders har en enorm erfaring, men det manifesterer sig ikke i en lige så stor rutine. Han kan godt lave det samme, men han synes, det er sjovere at prøve noget nyt. Så hvis du har et arrangement og gerne vil have noget særligt, så hyr Anders

Ja, det er en quiz. Den er fleksibel alt efter behov, og der er præmier til vinderne, og hvis det skal være, så kan Anders Lund Madsens kone, der optræder som havfrue, være præmie uddelerhavfruen.

Ring og book Anders Lund Madsen på +45 22 55 51 55

For andre henvendelser, presse og relaterede detaljer: +45 22 55 51 55

Anders Lund Madsen – hvad gør han?

 

Anders gør dårlig stemning god og god stemning endnu bedre. Han gør det velforberedt og vedholdende, han gør det uden nogensinde at blive upassende eller plat, og han giver aldrig op, før alle er tilfredse. Anders er arbejdshesten, man hyrer, hvis man ønsker at sætte hak ved noget og nyde fraværet af bekymring, fordi man uden at vide, præcis hvad man får, så ved man, at i hvert fald den del af ens arrangement er i trygge hænder (hove). Anders er dansk formidlingsindustris Paul McCartney. Du kan sagtens hyre Kanye West, hvis du helst bare vil være nervøs og ængstelig, eller hvad med Madonna eller Lady Gaga, hvis du holder af uprovokeret ballade og hysteri? Eller måske Tom Jones, hvis alting skal være lige så røvsygt og forudsigeligt, som det altid har været, Men du hyrer Paul McCartney, hvis du have det spændende og have det godt. Så hyr Anders og få det godt og spændende.

 

Sammenfattende kan man sige, at Anders formidler stort set hvad som helst for stort set hvem som helst. Og han er bedre til de komplicerede emner end til de åbenlyse. Hellere selvmord end selvros. Hellere ensomhed end selskabelighed. Hellere vold end kærlighed. Jo sværere et emne er at beskæftige sig med, jo mere skal man hyre Anders til at bryde isen. Har man ansvaret for en temadag om psykisk arbejdsmiljø på en virksomhed med en kuldsejlet HR-afdeling og intern krig mellem alle, så hyr Anders som konferencier og vid, at han tager flakken og gør dagen tålelig for alle. Jo mere dødssygt og umuligt et arrangement, man er ansvarlig for, jo mere skal man bede Anders om at hoste det. Har man en tv-festival med 86 kategorier og en ørkenvandring, som ingen gider, så hyr Anders til at være vært og sæt hak ved hele den aften.

Anders Lund Madsen som moderator

Anders’ evner til at formidle og skabe god stemning er ikke kun kommet til udtryk i hans egne shows og programmer. Han optræder nemlig også som moderator, hvor han agerer ordstyrer ved alt fra debatter til diverse  folkemødet , ligesom han optræder som ambassadør for Angstforeningen, Epilepsiforeningen og Danmarks Akvarium. Gennem sit rolige sind og sin fantastiske forståelse for scenen og publikum formår Anders at formidle selv de tungeste emner på en let og sjov måde. Derudover sørger han med sin krøllede hjerne for at udfordre og underholde publikum ved sine egne foredrag.

Anders Lund Madsen  er en meget brugt og populær moderator til blandt andet til Folkemødet på Bornholm, hvor han har haft sin gang siden dens start. Han omstillingsparathed og store viden , gør at intet emne er for stort eller småt. Anders har en stor evne til at bryde svært forståelige emner ned til et hverdagssprog så det er noget vi alle kan forstå. Ligesom han har evne til altid at stille de skarpe og relevante spørgsmål.  Man går aldrig galt i byen Anders Lund Madsen som moderator

Anders Lund Madsen – hvem er han?

 

Anders er uddannet journalist og har oplyst og underholdt mennesker i mange år. Det begyndte i 1994 med et foredrag for bestyrelsen for Hovedstadens Trafikselskab med den frække titel ”Mit liv som buspassager”, og siden er det liogesom gået slag i slag. Og det går op og ned i showbizz. Lavpunktet var et 90 minutters lysbilledforedrag for de frivilligt isolerede i Horsens Statsfængsel, hvor 8 af de 24 isolerede foretrak at være isolerede frem for at høre på Anders Lund Madsens fængslende beretning om sin karriere, og dem, der så kom, de snakkede bare med hinanden under hele foredraget, og da Anders til sidst spurgte, om der var nogle spørgsmål, så sagde én af fangerne ”Ja. Kan du ikke sige noget om dig selv?”, og så skreg de alle sammen af grin – og det foreløbige klimaks er sandsynligvis den sagnomspundne HIMMS kongres i Las Vegas, hvor han tryllebandt en enorm forsamling af let desorienterede internationale sundhedsøkonomer om vigtigheden af ikke at tage det hele alt for alvorligt og her blandt andet mimede en elevationsseng i segmentet ”ikoniske medicinske hjælpemidler”. Men der har været en del herimellem. Og sideløbende hermed har han arbejdet med comedy, radio, podcast og ikke mindst tv, hvor han senest har produceret dokumentarserierne ”På tirsdag skal jeg dø” om aktiv dødshjælp samt ”Atomkraft ja tak” om moderne energiforsynings udfordringer på globalt plan til Danmarks Radio.

 

Og så har han syv børn. Prøv lige at stik den.

 

Ring og book Anders Lund Madsen på +45 22 55 51 55

Microphone Entertainment har åbent hverdage kl. 9.00-15.00

Ring og book Anders Lund Madsen på +45 22 55 51 55

Microphone Entertainment har åbent hverdage kl. 9.00-15.00

Microphone anbefaler også

Ring og book på +45 22 55 51 55

For andre henvendelser, presse og relaterede detaljer: +45 22 55 11 15